Forsknings- og Uddannelseschef

Forsknings- og Uddannelseschef

Vi søger en Forsknings- og Uddannelseschef med en stærk forskningsmæssig baggrund og passion for at løse store samfundsmæssige problemer ved at gøre brug af eksperter fra danske og internationale universiteter – samt et ønske om at den nyeste viden om grøn omstilling også bliver formidlet til både kommende og nuværende medarbejdere i hele den danske industri.

Friday, November 29, 2024

Næstildvej 10A, 7860 Spøttrup

I GreenLab accelererer vi den grønne omstilling ved at forbedre den måde, vedvarende energi produceres, transformeres, lagres og udnyttes på. Vi ved, at verden har brug for en grøn omstilling, hvis vi skal lykkes med at overkomme de udfordringer, klimaforandringerne giver os. Din vigtigste opgave som Forsknings- og Uddannelseschef vil være at sikre, at GreenLab videreudvikler sin stærke position inden for grøn omstilling af den energitunge industri ved at vedligeholde og udbygge relationer til nationale og internationale vidensmiljøer. Som Forsknings- og Uddannelseschef vil du indgå i vores ledelsesteam i Kåstrup, nord for Skive og have reference til GreenLabs administrerende direktør.

Dine kommende arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Strategisk arbejde i GreenLabs ledergruppe med opgaver om at sikre en stærk forbindelse mellem GreenLabs udvikling af energi- og industriklyngen og aktiviteterne på forskningsplatformen
  • Proaktiv opbygning af fundingmuligheder til kontinuerlig vækst og videreførelse af forskningsplatformen ved GreenLab samt skalering af eksisterende forskningsprojekter mod højere TRL-niveau
  • Udadvendt netværksopbygning og positionering af GreenLab på danske og internationale forskningsinstitutioner
  • Personaleledelse af projektmedarbejdere/projektledere for de igangsatte forskningsprojekter samt af medarbejdere relateret til uddannelse/kursusaktiviteter i GreenLab
  • Projektinitiering af større strategiske og tværgående initiativer for GreenLab med relation til vidensmiljøer.


GreenLab er en ambitiøs, men også en relativ ung virksomhed, og du har som Forsknings- og Uddannelseschef derfor mulighed for at være med til at sætte retning for, hvordan GreenLabs forskningsplatform bedst muligt kan understøtte virksomhedens udvikling.

Den ideelle kandidat
Vi søger dig, der får energi af at arbejde i en mindre organisation der er bredt fagligt diversificeret, og hvor de fleste af dine kollegaer vil have en anden faglig baggrund end dig. Det betyder også, at du skal være motiveret af at tage initiativ og ansvar og selvstændigt drive dine arbejdsområder fremad, selvfølgelig i samarbejde med og sparring fra GreenLabs ledergruppe som vil være dine tætteste samarbejdsrelationer.

Vi forestiller os, at du har en solid erfaring fra både forskningsverdenen (minimum ph.d.-niveau i relevant emne i forhold til GreenLabs domæne, men også gerne yderligere forskningsansættelse i universiteter), samt en erfaring fra industriel forskning og strategisk ledelse, som gør det nemt for dig at træde ind i ledergruppen og tage strategisk styring og ejerskab af retningen for alle vores forsknings- og uddannelsesaktiviteter.

Du har en stærk forståelse af værdiskabelsen ved forskningssamarbejder mellem universiteter og industri, og du kan gnidningsfrit navigere både i topledelsesmøder med universiteter og erhvervsfolk og kan desuden engagere dig i dybere videnskabelige diskussioner med forskningseksperter inden for energi- og bæredygtighedsforskning.

Det vil være et plus hvis du også har erfaring med undervisning – gerne også uddannelsesledelse. Dette er dog ikke et krav, men som minimum skal du også have en passion for at videreformidle forskning til en større kreds af ikke-eksperter. Dine kommunikative kompetencer er derfor en vigtig del af det, vi er på udkig efter.

Vi tilbyder
Vi er et team af 17 dedikerede, kompetente og visionære personer indenfor grøn energi, som alle brænder for at gøre en positiv forskel i arbejdet med fremtidens energisystemer til gavn for klimaet. Vi har stor autonomi i teamet, og vi værdsætter en flad og uformel organisationsstruktur.
Du vil få arbejdsplads i vores grønne industripark i Kåstrup nord for Skive. Stillingen har stor fleksibilitet, og du har mulighed for at arbejde remote/hjemmefra, når det passer ind i aktiviteterne.

Om GreenLab
GreenLab er en grøn og cirkulær industripark ved Skive. Selskabet er et unikt offentlig-privat partnerskab mellem Skive Kommune, Spar Vest Fonden, Klimafonden Skive og Norlys som majoritetsejer. I GreenLab accelererer vi den grønne omstilling ved at forbedre den måde, vedvarende energi produceres, transformeres, lagres og udnyttes på. GreenLab vil skabe integrerede energisystemer, og det gør vi gennem storskala test af nye teknologier, direkte kobling af industriel produktion til vedvarende energi og missionsdrevet forskning. Let’s create a power shift!

ANSØG HER

Ansøg: Send dit CV og en motiveret ansøgning til career@greenlab.dk

Deadline: Fredag d. 29. november 2024. Vi taler løbende med kandidater, så hvis du er interesseret, anbefaler vi at du søger snarest.

Start: 1. januar 2025/snarest muligt

Spørgsmål: Kontakt Thomas Helsgaun, CEO, GreenLab på mail: career@greenlab.dk eller telefon: +45 40 52 02 85