Green Production

Green Production

Er din virksomhed ved at tage de første skridt på vej mod cirkulær produktion? Har I brug for hjælp til at forstå jeres udgangspunkt, så I får størst mulig værdi af jeres indsats? Så er dette kurset for jer.

Om kurset
Green Production er vores tilbud til virksomheder, som har brug for en fundamental forståelse af byggeklodserne til cirkulær produktion. Vi designer modulerne sådan, at alle uden forudgående kendskab til cirkularitet også kan skabe værdi for virksomheden.

Temaer
På kurset bliver I klogere på følgende emner:

  • Virksomhedens cirkulære profil
  • Muligheder og risici i cirkulære værdikæder
  • Forretningsgange og økonomi i cirkulær produktion
  • Kommunikation af indsatsen
  • Styrkelse af virksomhedens cirkulære profil

 

Om dine undervisere

Klaus Ulrik Mortensen

Klaus rådgiver virksomheder og offentlige aktører om grøn og digital omstilling, med fokus på snitfladen mellem kommunikation og bæredygtighed. Han underviser på DMJX i bæredygtighedskommunikation og databaseret kommunikation og arbejder derudover på digitale værktøjer til ESG-rapportering. Klaus er uddannet journalist og har skrevet om energi og bæredygtighed for bl.a. Altinget.

Christian Rasmussen

Christian arbejder med at fremme grøn innovation hos danske produktionsvirksomheder. Han har en baggrund fra DTU og mange års erfaring med bæredygtig innovation hos Grundfos. Han har bidraget til den grønne omstilling i Danmark gennem sit arbejde i Akademiet for Tekniske Videnskaber, især som drivende kraft i Mission Lab om Cirkulær Produktion og etablering af dansk industris første bæredygtighedsbarometer.

Fakta om kurset

Varighed
Dagskursus med fleksibelt starttidspunkt

Sted
Kan afholdes hos jeres virksomhed eller i GreenLab

Yderligere information 
Kontakt Education Manager, Mathias Damgaard Mørch, for yderligere information og konkrete aftaler:

madm@greenlab.dk

92 99 53 51