Mød GreenLab til Skivemødet
Fredag d. 12. maj kan du møde os på Skivemødet, hvor vi er en del af Det Grønne Telt på Strandtangen. Her har du mulighed for at lære mere om GreenLab, høre om vores forskningsprojekter, Power-to-X-projekter og meget mere. Du kan også møde de virksomheder, der holder til i parken og blive helt skarp på de nyeste grønne teknologier.
GreenLab i Det Grønne Telt
I Det Grønne Telt kan du bl.a. møde GreenLab og virksomhederne i den grønne industripark.
Mød virksomhederne i GreenLab:
Mød Stiesdal SkyClean, Vestjyllands Andels Søstjernefabrik, Eurowind Energy, Quantafuel og Nomi4s. Her kan du blive helt skarp på teknologier som Power-to-X, plastic-to-liquid, pyrolyse, biokul, søstjerneproteinpulver, sol- og vindenergi og meget mere.
Grønne jobs:
Måske finder du også dit næste job i teltet! Mange af virksomhederne leder efter flere passionerede medarbejdere, og de vil meget gerne møde interesserede kandidater.
Rullende Power-to-X:
Prøv også Elværkets Makerspace-faciliteter, når Læringsambassaden flytter ud af huset og ind i teltet med deres brintforsøg, 3D print, lasercutter og meget mere. De medbringer også deres splinternye Power-to-X-vogn, der omdanner sol-og vindenergi til brint. Her kan du se PtX-teknologien i mini-skala og lære mere om processen.
Lokale grønne initiativer:
Du kan også finde ud af, hvilke grønne projekter, der arbejdes på i Skive og omegn i Elværket, i Energibyen Skive og i Klimafonden Skive. Mød blandt andre holdet bag Skives grønne matchmaking platform, Green Innovation Makers, der matcher uddannelser og erhverv for at sætte turbo på løsninger indenfor grøn omstilling.
Se billeder fra Skivemødet 2022 her:
Recap fra Skivemødet 2022
Om Skivemødet 2023
Skivemødet sætter fokus på Et Danmark i Balance og skaber debat om det gode liv, der leves uden for de store byer.
Mødet danner ramme om to dage med samtaler og meningsudvekslinger, der skal skabe opmærksomhed om alt det positive, der udgår fra Skiveegnen.